![]() | ![]() | |||
At bygge er at samarbejde...
Hvad ville du gøre, hvis du selv skulle bygge et brændeskur, et hundehus eller en carport? Du ville samle familien og vennerne og diskutere projektet igennem. I ville lytte til hinandens idéer og råd, blive enige om en plan og lave aftaler om tid, sted, materialer og økonomi. Når I så gik i gang, ville I arbejde sammen og løse opgaven i fællesskab - simpelthen fordi det bedst kan betale sig.
Uanset hvad du skal bygge...
Hos FAC bygger vi for mennesker - og med mennesker. Vi tror på, at uanset typen og størrelsen af opgaven, så handler det om at lytte til ønsker og idéer, være grundig i planlægningen og omhyggelig i udførelsen. Vores medarbejderes store engagement og bredden i deres faglige kvalifikationer gør, at vi magter stort set alle typer opgaver - vi vil altid have de rigtige folk til lige netop jeres projekt.
Kvalitet, aftaler og ansvarlighed
Uanset vækst i antallet af medarbejdere og de forskellige faggrupper, som vi efterhånden har "in-house" hos FAC, så er nøgleværdierne uændrede - og er fortsat det fundament, som hele virksomheden er bygget på, og som vi alle arbejder ud fra hver dag.
Vi påtager os det hele - også ansvaret...
Vores valg af leverandører og samarbejdspartnere sker ud fra samme værdigrundlag - og derfor påtager vi os også gerne rollen som hovedentreprenør med ansvaret for, at opgaven afleveres i den rigtige kvalitet og til aftalt tid.
Et ridderkors og et smil for arbejdsmiljøet...
Hos FAC er et sikkert arbejdsmiljø og social ansvarlighed andet end blot flotte ord. Vi tager ikke alene ansvaret for os selv, men også for hinanden.
I 2006 fik FAC overrakt erhvervslivets ridderkors af HKH Prins Joachim, og i 2008 blev vi tildelt en glad grøn smiley af Arbejdstilsynet.
...og vi bliver hele tiden bedre! | ||||
| ||||
| Ærøvej 58 | 9900 Frederikshavn | Telefon: 9843 3353 | Fax: 9843 0679 | E-mail: fac[snabela]fac.as | ||||